Vægten – og hvad det kan betyde for dit liv

Hver morgen stiller jeg mig på vægten, og sandsynligheden for at jeg er glad og tilfreds er næsten 0%.. Til gengæld er sandsynligheden for, at jeg bliver ked af det og får en dårlig dag ret stor.

Måske du kender følelsen?

Alligevel var det hvad jeg gjorde hver dag i mange år.. Lod vægten være afgørende for om jeg fik en god eller dårlig dag.

Sådan lever jeg ikke mere, og det er jeg virkelig taknemlig for. Jeg vejer mig ikke længere, og jeg har ikke gjort det I flere år..

Og ved du hvad?

Jeg har heller ikke planer om at veje mig de næste mange år.

Julie hjælper dig med at slippe din afhængighed af vægten

Måske du synes det lyder overdrevet.. Og måske ja, men det virker for mig, det virker at slippe kontrollen med vægten og mærke efter.

Det betyder nemlig, at jeg kan stå op om morgenen og være GLAD, og faktisk er sandsynligheden for, at jeg står op og er glad tæt på 100%, og den sandsynlighed er jeg noget mere tilfreds.

Jamen Julie kan du ikke bare være ligeglad med hvad vægten siger.

Jo, det kan jeg, men det er jeg ikke! Tallet kan altid blive mindre og det fastlåser mig, det fanger mig i en trist følelse, når jeg ikke kan leve op til det. Jeg har ikke længere behov for at vide, hvad vægten siger. Jeg lever sundt, har det godt og så er det nok for mig.. Nu! For sådan har det bestemt ikke altid været.

Vægten og livskvalitet

Vægten har fået alt for meget magt, og desværre ikke kun i mit liv. Jeg oplever, at rigtig mange er styret af vægten, og vejer sig flere gange om ugen med frygten for igen at blive skuffet..

Desværre har vi kvinder en tendens til at stræbe efter det perfekte, eller stræbe efter at det bedre.. Og det bliver bare aldrig godt nok, vi kan altid lige LIDT mere!

Men nej! Stop og holdt!

Det er livet simpelthen for kort til – det er i hvert fald det wakeup call jeg har fået.

Jeg læste for nogle år siden en artikel med en kendt 40 årig kvinde, hun blev bedt om at give sig selv et godt råd som 20 årig. Det hun sagde var meget tankevækkende, specielt fordi det ramte ned, da jeg var allermest styret af vægten.

Hun sagde: ”Jeg ville fortælle mig selv, at jeg skulle slippe de dårlige tanker om min egen krop og være mere tilfreds, det går kun én vej med alderen, så hvorfor hele tiden jagte de sidste 5 kg. Jeg sidder nu som 40 årig, og ville være ovenud lykkelig for den krop jeg havde som 20 årig, men den gang var jeg heller ikke tilfreds”

Jeg har tænkt på det mange gange siden, og det giver god mening. Mange af os jagter hele tiden, at det skal blive bedre og lader vægten styre vores liv.

Jeg vil skyde på at jeg vejer 10-12 kg mere end for 5 år siden, men ja sandheden er, at jeg ikke VED det, da vægten ikke længere er en del af mit liv, men sandheden er også at jeg dengang stadig jagtede et mindre tal på vægten, som skulle gøre mig glad, det skete bare aldrig.

Når jeg kigger tilbage nu, så forstår jeg ikke, at jeg ikke var glad og tilfreds med min krop, men det var jeg ikke! Det er en ond spiral som holder os fastlåste.

Slip den vægt! Smid den ud! Den vil dig sjældent noget godt!

 

Slut frem med vægten og få mere sundhed

Jamen må jeg så aldrig veje mig mere?

Først vil jeg spørge dig, hvad du vil med den vægt?

Hvad skal du bruge tallet til?

Højest sandsynlig ingenting, udover en konstant dårlig samvittighed. Og jo, det er møg skræmmende at slippe den kontrol, at slippe den konstante følelse af, om du er på rette vej, men jeg kan love dig en ting: det er det værd!

Forestil dig at du kan vågne glad om morgenen, smile til dig selv i spejlet, uden at fokus er på dagens vægt – dét er befriende!

Jeg siger ikke, at du aldrig må veje dig, og hvis du ikke føler at tallet på vægten styrer dig, så fortsæt endelig.

Til dig som føler dig fanget og fastlåst: smid den vægt ud!

Med mindre du kan give mig ét godt råd til at fortsætte?

Jeg er netop blevet interviewet til en artikel i Jyllandsposten om, hvordan mit forhold til sundhed og vægt var for 5 år siden, og hvordan det er i dag. Det satte en masse tanker i gang, jeg kan meget nemt finde ind i følelsen af at stille mig på vægten og endnu en gang blive ked af det, fordi det bare ikke føles godt nok. Men det er heldigvis nogle følelser jeg kan skubbe væk og som bekræfter mig i, at jeg intet behov har for at veje mig.

En Glad Livsstil er bare meget sjovere end et liv vægtkontrol og dårlig samvittighed.

Hver morgen inden du tager på arbejde, så stil dig foran spejlet og giv dig selv 3 komplimenter. Det virker måske skørt, men det virker! Det får din hjerne til at fokusere på alt det skønne og fantastiske ved DIG ♥

→ Livskvalitet og positive tanker – læs mere her!

Rigtig god fornøjelse!

Glade hilsner Julie

Julie hjælper dig med at slippe vægten og blive glad

Del meget gerne dine erfaringer om tanker om vægten herunder – jeg vil elske at læse med 🙂 ♥

Skriv en kommentar