Ny opfattelse af træning

Vi er nu kommet til San Francisco og er klar til at udforske byen.

Mens vi går rundt på stejle og snoede veje, kommer vi forbi et udendørs lille træningsområde.

Lige pludselig ser jeg mig selv hænge i træningsstænger og træne… I mit sommer outfit.

Ferie i San Francisco

Det fik mig til at tænke på opfattelsen af det at træne. Ofte forbinder vi træning med at tage i fitness i minimum 60 minutter og sveden skal løbe ned af panden, men sådan behøver det ikke altid være.

Der er selvfølgelig mange positive ting at sige om hård træning i fitness, men nogle gange kan træning også bare være leg, bare for at få noget bevægelse ind i hverdagen.

Bevægelse og træning uden du behøver skifte til træningstøj og sætte flere timer af, bare det, at du lige får pulsen op i løbet af dagen kan gøre en forskel.

Her går vi altså i San Franciscos gader, og pludselig hænger vi som aber i deres lille træningsområde midt i storbyen.

Jeg lavede en meget kort workout.. I det helt perfekte outfit, jeg havde nemlig valgt at tage heldragt på den dag. Du kan sagtens lave det her i dit dagligdagstøj, men vil du være sikker på ikke at miste tøjet undervejs, så vil jeg anbefale dig en bluse MED stropper – selv tak for det ekstra lille fif 🙂

Du kan se på videoen hvad jeg lavede.

I København kommer der også flere og flere små udendørs træningsområder, hvor du kan lave let styrketræning. Du kan bruge det som supplement på din løbetur, eller du kan lave let træning, når du alligevel er ude og gå.

Vil du have flere træningsøvelser du kan lave udenfor fitness centret – læs med her! 

Brug de små muligheder du møder på din vej, at få pulsen lidt op i løbet af dagen uden det behøver være reel træning.

Mangler du inspiration, til øvelser du kan lave udenfor fitnesscentret? Så skriv dit spørgsmål herunder, så finder jeg på noget til dig 🙂 

Skriv en kommentar