Mad uden kulhydrater – brød

 

De senere år er det blevet meget populært at spise mad uden kulhydrater, det er kulhydrater som brød, ris, kartofler og pasta der er bandlyst i mange nye livsstilskure. Mad uden kulhydrater kan blive en meget stram livsstil, med fokus på alt det du ikke må, i stedet for at finde en livsstil, hvor der er balance, i det du spiser.

Der er magne holdninger og derfor er mange begyndt at spise mad uden kulhydrater, men i min opfattelse af sundhed, kan du sagtens vælge nogle sunde kulhydrater. Til gengæld synes jeg også det kan være interessant at udforske lidt, og finde nogle alternativer til fx brød, som i stedet er fyldt med grøntsager. Opskrift på mad uden kulhydrater

Nogle gange er jeg på farten, og skal have madpakke med, måske du kender det? 

Det er nemt at lave den klassiske, lidt kedelige, rugbrødsmad, men det kan være svært at få nok grøntsager. Derfor har jeg lavet en opskrift på blomkålsbrød, som er brød uden kulhydrater, men fyldt med grøntsager.

Blomkålsbrødet mætter utrolig godt på grund af indholdet af fibre fra grøntsager og husk (loppefrøskaller) og proteinerne fra æg. Det gode ved dette brød er at du kan lave det som en sandwich, ligesom hvis det var sandwichbrød.

Mad uden kulhydrater er et godt supplement, men der er plads til grove kulhydrater fra rugbrød, fuldkornspasta mm i en sund livsstil.

Mad uden kulhydrater – brød

Ingredienser 

1 blomkålshoved

4 æg

1 spsk husk (loppefrøskaller) findes i de fleste supermarkeder

1 tsk salt

6 spsk mandemel, du kan købe det færdigt, eller blende mandler fint

Fremgangsmåde

Tænd ovnen på 180 grader. Blend blomkål og æg i en blender til det har en find og blød konsistens. Bland blomkålsmassen med resten af ingredienserne og kom dem ud på papir i den ønskede størrelse og tykkelse. Jeg laver dem ca. 7 cm i diameter og 0,5 cm i højden.

Bag dem i ca. 15. min.

Du kan lave en stor portion og fryse dem ned, så har du altid brød til madpakken.

→ Endnu flere opskrifter på mad uden kulhydrater

God fornøjelse.

Glade hilsner Julie

Få opskrift på mad uden kulhydrater

Skriv en kommentar med din erfaring og eventuelle spørgsmål til mad uden kulhydrater herunder 🙂 <3 

Skriv en kommentar