Energibar – en guide til sundere valg

Du kender sikkert en energibar, der findes uendelig mange på markedet, men det kan være svært at navigere i, hvad der vil være et sundere valg. Jeg vil hjælpe dig med at vælge det lidt sundere, som stadig smager fantastisk, og give dig en guide til hvornår en energibar er et godt valg.

Som navnet antyder, så skal en energibar give dig energi, og det har de forskellige producenter på markedet forskellige måder at gøre på – de mere eller mindre usunde tilgange.

Hurtig energi får du fra sukker, men er sukker bare sukker? Ja og nej, det kan være svært at gennemskue, jeg giver dig her mit bud på, hvad forskellen er, og hvad der vil være et sundere valg, for jeg kan godt forstå, hvis du er forvirret.

Energibar – sukker vs. frugtsukker

De fleste energibarer indeholder sukker i en eller anden form, enten som raffineret sukker eller som frugtsukker fra tørret frugt. Det hurtige svar er, at frugtsukker har samme påvirkning på dit blodsukker som almindeligt hvidt sukker, det giver dig hurtig energi, men desværre vil du ofte opleve, at dit energiniveau hurtigt falder igen.

Bare rolig, jeg giver dig et råd længere ned, hvor du får svar på, hvad du kan gøre for at holde dit blodsukker stabilt og hvorfor en frugtbar kan være et godt valg.

Så sukker og frugtsukker påvirker altså kroppen ens, men er det så ligemeget, om du vælger den ene eller den anden form?

Det korte svar er nej.

Få mere sundhed med en sund energibar fra Castus sport

Der er selvfølgelig en lidt længere forklaring, som jeg her vil give dig i korte træk. Raffineret sukker går under betegnelsen tomme kalorier, og det skyldes at du spiser en masse kalorier, uden du ”får noget for kalorierne”, ingen vitaminer eller mineraler – blot kalorier. Hvorimod frugtsukker giver dig noget for kalorierne, du får vitaminer, mineraler og fibre, noget din krop kan arbejde med, og ja, så får du også en stor mængde frugtsukker, og derfor skal frugt ikke være din primære kilde til vitaminer og mineraler, men det er klart et bedre valg end raffineret sukker.

Nu ved du, at det er bedre at gå efter frugtsukker fremfor raffineret sukker, men hvordan gennemskuer du produkterne? Producenterne er nemlig rigtig gode til at give produkterne en indpakning som virker sund, uanset om den er det eller ej, og derfor er det svært, men ikke umuligt at gennemskue, hvis du blot har nogle retningslinjer at gå efter.

Du skal vende produktet om, og se om der står tilsat sukker. Det kan du gøre på to måder:

  1. Står der sukker i ingredienslisten, så er der tilsat raffineret sukker. Den første ingrediens i ingredienslisten er det produktet har mest af, og derefter falder det. Dvs. Står sukker som en af de første ingredienser, så kan du med fordel gå uden om lige præcis dét produkt
  2. Du kan kigge på næringsindholdet, står der under kulhydrater tilsat sukker, så er der raffineret sukker i. Lad dig ikke snyde af punktet med sukkerarter, det kan nemlig også være den mængde frugtsukker der er i.

Energibar – test

Castus har netop lavet en sport frugtbar, som jeg har testet. Navnet sportbar kommer jeg tilbage til senere. Du kender måske Castus fra de tidligere kendte fignestænger og fignepålæg, som jeg altid har været glad for i forbindelse med min træning.

De har nu udarbejdet disse sportsbarer i 4 forskellige smagsvarianter:

Citrus fusion: en god kombination af sødme og syre, en del mere sur end forventet, men dejlig frisk.

Lime/chili: en hel ny kombination, som smager lækkert med et godt pift at det stærke.

Granatæble/hindbær: dejlig smag af både hindbær og granatæble, en anderledes men lækker kombination.

Banan/kakao: en kombination man aldrig går galt i byen med, dejlig kakaosmag.

Vælg den sunde energibar til mellemmåltid

Jeg er fan af de nye smagsvarianter, som man endnu ikke ser mange steder. Specielt den med citrus og den med granatæble/hindbær er jeg vild med, mange energibarer kan minde om hinanden i smag, men her har Castus kastet sig ud i nye gode kombinationer – jeg er sikker på du kan finde en favorit blandt disse smage.

Energibar – er det en sund løsning?

Generelt kan det være svært at gennemskue sundhedsværdien på energibarer, mange producenter laver indpakninger der signalerer masser af sundhed, men det er som regel langt fra sandheden, da de ofte bliver proppet med raffineret sukker og tilsætningsstoffer – ikke indbegrebet af min opfattelse af sundhed.

Castus har taget nogle skridt i en sundere retning, alle deres frugtbarer indeholder nemlig:

Ingen tilsat sukker – kun frugtsukker

Ingen tilsætningsstoffer og konserveringsmidler

Højt fiberindhold

Det gør deres barer til sundere, end de mange alternativer der er på markedet.

Barerne er primært lavet af tørret frugt, som giver dig hurtig energi, til gengæld får det også dit blodsukker til at stige voldsomt, for derefter at falde hurtigt igen. Du kan faktisk spise de lækre barer, og stadig holde et stabilt blodsukker ved at tilsætte én ingrediens.

Hvad kan jeg gøre for at stabilisere mit blodsukker?

Fedt er med til at stabilisere dit blodsukker, så når du spiser sukker fra fx tørret frugt i energibarer, så kan du med fordel spise en lille håndfuld nødder til, på den måde får du masser af sødme, energi og samtidig et stabilt blodsukker. Du vælger selv hvilken nød, formålet er, at du får noget fedt, personligt er jeg glad for at spise mandler til.

Kan du så bare spise løs?

Jeg oplever en tendens til, at når vi opdager noget der smager godt, og som samtidig er sundt, så går vi all in, og så kører vi det ind i store mængder. Ligesom med alt andet, så skal det bruges som et supplement eller som et bedre alternativ, ikke som den primære energikilde eller primære indtag af vitaminer og mineraler, det har vi nemlig grøntsagerne til. Men barerne er stadig et langt sundere valg en chokoladebarer og slik.

Spørgsmålet om hvad der er sundt, og hvad der er usundt, er svært at give et reelt svar på. Det handler om hvad du sammenligner med. En gulerod et bedre sundhedsvalg end en energibar, men hvis du reelt set har lyst til en chokoladebar, så er sandsynligheden for, at du vælger en gulerod nok nærmere 0%, men så kan du i stedet vælge en Castus sportbar, og så vil det være et meget sundere valg end chokoladebaren.

Jeg tror det er meget mere realistisk, at se på sundere valg, end kun at fokusere på hvad der er sundt og usundt.

Hvornår skal jeg spise en energibar?

Fordi barerne har et højt indhold af frugtsukker, så kan du med fordel bruge dem som en hurtig energikilde i forbindelse med din træning, specielt hvis du træner i mere end 60 minutter. Frugtsukkeret bliver hurtigt optaget, og du vil derfor hurtigt få energi.

Du kan også bruge barerne som alternativ til slik, eller som et sødt mellemmåltid. Det virker fantastisk, fordi du får tilfredsstillet din søde tand, fibrene er med til at holde dig mæt i en længere periode, og når du tilsætter en lille håndfuld nødder, så mætter det længere og giver dig er mere stabilt blodsukker.

Sundhed skal være nemt, og fordelen er, at det er et super nemt mellemmåltid, som du altid kan have med på farten. Når du er på farten og blodsukkeret begynder at falde, så kan det være svært at træffe fornuftige valg, når du fx står i 7 eleven og bare skal have hurtig energi. Med Castus sportbaren har du altid et sundere alternativ ved hånden, som gør det nemmere at træffe sundere valg.

Jeg vil anbefale dig at finde din favorit energibar blandt Castus sportbarer, og bruge dem når du træner, som sundere slik eller som et sødt mellemmåltid.

Og husk så at sundhed er ikke et spørgsmål om enten eller, men et spørgsmål om at finde din vej til sundere alternativer uden at gå på kompromis. 

→ Træt af din sukkertrang – læs med her!

Glade hilsner Julie

Få energi med en sund energibar fra Castus sport

Hvad gør du for at gøre mellemmåltider nemme til at have med på farten – skriv en kommentar herunder, jeg vil elske at læse med 🙂 ♥

Skriv en kommentar